Forside|Kontakt|Sitemap|EnglishUdskrivSøg 
   Om Skov & Landskab    Forskning    Uddannelse    Efteruddannelse    Kurser    Arboret    Publikationer    Videntjenesten    Emnemenu  

2006
2005
2004
December - Pinus koraiensis
November - Taxus baccata
Oktober - Euonymus sachalinensis
September - Corylus colurna
August - Sorbus sambucifolia
Juli - Abies koreana
Juni - Magnolia sieboldii
Maj - Rhododendron schlippenbachii
April - Rhododendron mucronulatum
Marts - Acer rufinerve
Februar - Hamamelis mollis
Januar - Picea meyeri
2003
2002

Maj - Rhododendron schlippenbachii
Dansk navn:
koreaazalea
Videnskabeligt navn:
Rhododendron schlippenbachii
Familie:
Ericaceae (lyngfamilien)
Højde:
op til 3 m i vores samling
Blomstring:
sent i april til tidlig i maj
Hjemegn:
Korea, nærliggende områder i Manchuriet og Rusland
Plantebeskrivelse:
Den 56 år gamle Rhododendron schlippenbachii hæk som blomster på billedet er af afkom fra planter introduceret af planteskoleejeren, Aksel Olsen.  Den 15 m lange og 2,5 m høje hæk kan findes hvor Søvejen møder Hovedvejen, lige efter hovedindgangen.

Slægten Rhododendron er en af verdens største slægter af træagtige planter og rummer mange planter af slående skønhed. Det er derfor ikke overraskende at jeg kan byde på en rododendron art to måneder i træk. Slægten deles op i tre grupper. Først er der de arter med skæl på undersiden af enten stedsegrønne eller løvfældende blade (lepidotes eller underslægten Rhododendron). Den anden gruppe er arter med stedsegrønne blade uden skæl (elepidotes, underslægten Hymenanthes). Den tredje indeholder resten, det er arter som ofte kaldes azalea og som omfatter en forskelligartet gruppe af fem til seks underslægter. Denne måneds plante, Rhododendron schlippenbachii, tilhører underslægten Pentanthera. Denne underslægt er karakteriseret af løvfældende blade med hår og endestillede blomsterstande, i modsætning til sidestillede blomsterstande. Der er 14 arter i underslægten Pentanthera  i Hørsholm Arboretet.     

Når de er i fuld flor, er der ingen tvivl om at R. schlippenbachii er en af de mest elegante rododendron arter i Arboretet. Dens slående skønhed gør den til en af de bedste azaleaer til danske haver. Planteskoleejeren og forfatteren, Peter Cox, inkluderede denne art i sin liste over de 12 bedste rododendron arter. Vi har 120 eksempler af Rhododendron schlippenbachii i vores samling. Vores ældste planter kom fra Aksel Olsens planteskole i 1948, og de kan ses i hækken lige indenfor vores hovedport (se fotografi). Vi har også, syv forskellige provenienser af R. schlippenbachii fra Nordisk Arboretsudvalgs ekspedition til Sydkorea i 1976 og en enkelt proveniens fra Nordkorea. Fra disse planter kan man danne sig et rimeligt godt billede af variationen inden for denne art, men det ville være endnu bedre hvis vi havde vilde eksemplarer indsamlet udenfor den Koreanske halvø.      

Rhododendron schlippenbachii, som er en af de mest almindelige buskarter i Korea og ofte dominerer undervegetationen i åbne skove, blev opdaget af Baron A. von Schlippenbach i 1854. Den blev først beskrevet i 1870 og introduceret til Danmark i 1921. 

Det er løvfældende buske, ofte med fortrinlige efterårs farver. De omvendt ægformede blade sidder i spidsen af skuddene. Blomsterne kommer fra de samme knopper som bladene, de er op til 8 cm brede, fladt skålformede og sidder i grupper af 3-6 blomster. De porcelænslignende blomster er lys til dyb rosa, med mørkere ganepletter (af og til forekommer rent hvide former). Frøkapslerne er dækket med kirtelhår og sidder på planten i op til flere år. 

Arten er let at opformere fra frø og det er rapporteret at den ikke krydser med andre arter og derfor kommer ren fra frø. Desværre vokser den langsomt og det tager typisk 5 til 6 år inden den begynder at blomstre.  

Referencer:
Jørgensen, Per M. 2003. Rhododendron i det norske arboret på Milde. 2nd edition, Vigmostad & Bjørke AS, Bergen. 264 pp.

Cox, P.A. 1990. The Larger Rhododendron Species. B.T. Bratsford Ltd. London 389 pp.

Cox, P.A. & Cox, K.N.E. 1997. The Encyclopedia of Rhododendron species. Glendoick Publishing, Perth Scotland. 396 pp.

Davidian, H.H. 1995. The Rhododendron Species. Vol IV. Azaleas. Timber Press Inc. Portland. 184 pp.

Lange, J. 1994. Kulturplanternes Indførselshistorie i Danmark. (History of the Introduction of Cultivated Plants into Denmark). Jordbrugsforlaget, Frederiksberg. 458 pp.

Wagner, Jeff. 1990. Rhododendron schlippenbachii Maxim. Dansk Rhododendronforenings samlemappe 3.1.5 pp 12-16.

spacer
  |   Kontakt og EAN-numre
   |  Telefon: (+45) 3533 1500  |  e-mail  sl@life.ku.dk  |  Presse
spacer
Opdateret af Jonas Roulund den 07-12-2005 13:33