Hans Peter Ravn er seniorforsker med speciale i zoologi/entomologi, og biologisk mangfoldighed i skov, park og landskab. Han er cand. scient. i biologi fra Københavns Universitet 1983. Speciale i zoologi: Populationsøkologi hos barkbiller. 24 års erfaring i forsknings- og udviklingsarbejde vedrørende insektøkologi omfattende alle grene af jordbrug. Har især udført forskning vedrørende skade- og nyttedyr i landbrug, havebrug, frugtavl herunder insekternes biologi, fordeling og forekomst i marken. Har siden ansættelsen i 1996 ved Skov & Landskab forsket i alternative håndteringsmetoder af de vigtigste arter af skadedyr inden for skovbrug, pyntegrøntproduktion, park og landskab.
Nyere og igangværende forskning omfatter:
- Co-ordinator 2002-2004 på EU-projekt om biologisk og integreret bekæmpelse af invasive plantearter (Kæmpe-Bjørneklo) www.giant-alien.dk
- Håndtering af de vigtigste skadedyrarter i juletræer og pyntegrønt: alm. ædelgranlus, galmider, ædelgrannåleviklere, gråsnuder, koglehalvmøl mv.
- Udvikling af metoder for behovsbestemt bekæmpelse og integreret produktion af juletræer og pyntegrønt.
- Miljøvenlig håndtering af stor nåletræsnudebille, Hylobius abietis
- Opdatering af strategi for effektiv håndtering af typografproblemet. Se www.sl.life.dk/Forskning/FagdatacenterSkov/SkovSundhed/Skader/Typograf.aspx
- Sammenligning af artsdiversiteten på konventionelle og økologisk juletræsarealer.
- Forsøg på udnyttelse af naturligt forekommende populationer af syv-plettet mariehøne til bekæmpelse af ædelgranlus gennem dufttiltrækning.
- Undersøgelse af mulighederne for biologisk bekæmpelse af alm. ædelgranlus.
- Undersøgelse af forskellige kulturmetoders påvirkning af insektdiversiteten i forbindelse med energitræproduktion (www.flec.kvl.dk/wood-en-man) og "skov til træ-kæden" Eforwood.
- Muligheder for biologisk bekæmpelse af gåsebiller på græsbaner
- Risikovurdering og udvikling af strategi overfor invasive dyre- og plantearter - fx kastanie-minérmøl og rynket rose
Medlem af bestyrelsen i Center for Biologisk Bekæmpelse, www.center-biologisk-bekaempelse.dk
Har siden 1985 haft tillidshverv som medlem af bestyrelsen Entomologisk Forening og Entomologisk Fredningsudvalg (formand 1995-2000). Siden 2005 redaktør af Entomologiske Meddelelser, www.zmuc.dk/EntoWeb/EntomologiskForening/index.html
|